Det er rigtig godt
Og det er rigtig vigtigt at vi fortsat passer godt på vores drikkevand
Ingen fund af Chlorothalonil i vores drikkevand
Chlorothalonil, et pesticid der var godkendt i Danmark i perioden 1982 til 2000, er ikke fundet i vores drikkevand her i Hillerød.
Svampemiddel
Chlorothalonil har været brugt til bekæmpelse af svamp i blandt andet hvede, kartofler, ærter, løg, porrer, solbær, ribs, jordbær og agurker på friland – samt prydplanter på friland og i væksthus.
Pesticid-nedbrydningsprodukt
Når vi kontrollerer vores drikkevand, er det nedbrydningsproduktet, vi ser efter.
Nedbrydningsproduktet for Chlorothalonil er: Chlorothalonil-amidsulfonsyre.
Meget lave grænseværdier
Vandprøver fra alle vores vandværker (St. Lyngby, Stenholt og Frederiksgade) er blevet testet.
Miljøstyrelsen har fastsat et kvalitetskrav for chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevand på 0,01 µg/l.
Analyseresultaterne viser, at selv ved disse meget lave grænseværdier er der ikke fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre i nogen af vores prøver.
Vi er glade for at kunne fortælle, at stoffet ikke findes i vores drikkevand.
Hillerød Kommune har godkendt den nye spildevandsplan, og har i den forbindelse besluttet at rensning af spildevandet skal være endnu bedre. Der skal renses bedre for kvælstof og fosfor, og der skal også renses for medicinrester.
Ofte fortæller medierne om fund af medicinrester og resistente bakterier i spildevand og vandløb. Flere undersøgelser, både i Danmark og i udlandet, viser at hovedparten af medicinrester kommer med spildevandet fra private hjem.
En opgørelse viser, at det kun er ca. 3-4 % af alle medicinrester, der kommer fra hospitalerne, og de øvrige 96-97 % kommer således fra private hjem. For at sikre vandløbene bedst muligt, skal spildevandet derfor renses for medicinrester på det nye renseanlæg i Hillerød.
”Det nye renseanlæg på Solrødgård renser bedre end de gamle. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold
til miljø og bæredygtighed. Men i disse år går udviklingen stærkt, og det betyder, at vi kan stille krav om, at det der allerede er godt, bliver endnu bedre” – Klaus Markussen, Bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning og 1. viceborgmester i Hillerød Kommune.
TAK 🙏
Tak til alle der i Hillerød Kommune har vist Venstre den tillid at stemme på Venstre ved folketingsvalget i går. Knap 700 flere hillerødborgere end ved sidste folketingsvalg har valgt at stemme på Venstre i går som det ser ud nu. Det er jeg meget ydmyg og taknemmelig for.
Det er sund fornuft når byråd landet over takker nej til SFs og radikales ønsker om mere statslig regulering. Jeg kan se, at Hillerød Kommune ikke har svaret på undersøgelsen fra TV2. Men min holdning er klar. Radikale og SFs trang til at detailstyre kommunerne giver ikke bedre børnepasning. For det første får vi ikke bedre børnehaver af, at staten dikterer hvordan vi i kommunerne vælger at sammensætte vores serviceniveau. For det andet er det kommunale selvstyre bedst til – i dialog med vores borgere – at beslutte hvordan serviceniveauet skal være lokalt. For det tredje, så er det seriøst arbejdende byråd som bedst sikrer en god kvalitet i vores børnepasning ved at prioritere penge til området. Sådan gør vi i Hillerød og sådan skal det være.
I Venstres byrådsgruppe arbejder vi for bedre normeringer i vores daginstitutioner. Både fordi vi prioriterer at investere i vores børn og fordi vi ønsker at være en kommune, hvor forældre er tilfredse med den service vi som kommune leverer.
Derfor prioriterede Venstre sammen med et stort flertal i byrådet at tilføre 2,6 mio. yderligere om året til bedre normeringer med budgetaftalen for 2018. Og står det til os fortsætter vi med at forbedre det pædagogiske indhold og kvaliteten af vores børnepasning. Sådan skal det gøres – ved en solid lokal indsats af byråd, der arbejder sammen og står sammen om vigtige lokale prioriteringer. http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-29-flertal-af-borgmestre-takker-nej-til-minimumsnormeringer-ikke-i-min-kommune
Borgmestrene vil hellere lade det være op til den enkelte institution at fortælle kommunen, hvilken normering de har behov for.
